Digtene

Digte af Torben

Det djævelske efterår!
Efter sommer kommer vår
for den kolde tid er som en dvale.
Når solen skinner haner atter gale.

Håret grår og skægget gror.
Lange tanker lader sindet op.
Panden spændes mod kolde nord
og hvert af hjertets slag gør stop.

Jeg vejrer skiftevis og sanser
frost og tø selv stjerneklare nætter.
Så skumsprøjt og alle sejl vi sætter
når solen frostens blå krystaller standser. 14.10.1993

Glid i min favn
du nattesorte ravn.
Og ingen ser det.
Først når tågen letter.

Og da er det for sent.
Det volder ej besvær for os,
for varmen er der stadig.
Varmen er der immervæk
og alder gør den bare smuk.

Smuk og stærk den hede stund,
hvor favn og skød var varmest glød.

Du nattesorte ravn
glid af min favn.
Lad alle se dig væk
når tågen letter. 14.10.1993

De øjne blå og grå og brune.
De møder dig og varmer et sekund.
Som madrigaler klinger i natten
synger sindet med på fine harmonier.
Om livet, en skulder, en let berøring
som vingesus ved blomsterstøv.

Og bliver ved til natten bliver lys
mens blodet pumper, dog øjet trættes.
Og når vi går, den frie friske luft os i sindet krydrer alle følesanser.
Og da det trætte øje lukkes smelter
morgenrim til dug i læbers bløde varme. 14.10.1993

Du blanke natteravn
jeg sidder roligt i din favn
du flyver om tårnets tinde
kredser om buret derinde.

Usynlig ærbødig hindrer knus
det kunne jo misforstås, men
forhindrer vi kærlige vingesus?

Kridt er hvidt og tavle sort,
men uden at forene
intet tavlestøv at puste bort.

Hvor er det dog besværligt
med længsel og bange tanker
at gøre noget kærligt.

Livet er jo broget
ganske svært at gennemgå, og
er vi rede til at give noget?

Gi’ og tag og tag og gi’.
Gi’ sig selv og tag sig selv.
Er det sådan at være fri?

Ravneøje og krageklør
ser og griber tåreperler.

Bange for at blive lukket inde.
Frie fugle i tremmebur
Hjertets hinde længsler binde.

Frihedens fængsel skaber længsel.

Verden, hvorom man vil sige er rund, har engang været temmelig flad.

SURPRISE
Frodige marker og grønne skove
er forvandlet til osende grus
vi hører kun lyden af hestehove
ej mere vinden i trætoppenes sus.

Svovl-stank og levende pjalter
som trækker en grå istykret kærre
en gammel som halter alene væk
fra det som man altid
kan kalde ”værre”.

LETTELSE
Det drejer sig om havet, bølger, hvisken og sus
træ’r svajer for vindens monotone afbrudte strøm
af fugtig saltfyldt luft. Den spredte tang over
stenene knaser når hunden stikker snuden i den
for at få fat i en død fisk.

Det drejer sig om bakkerne, markerne og skovene,
vejene, lygtepælene og cyklerne som alt sammen
eksisterer bagved skræntens falske horisont.
En med kikkert og bog kikker sammen med en
golfspiller, hvis kone kommer længere nede med
barnet, på fuglen, kvidrende i himlen, ja, stæren.

Tågernes evige kedsommelighed, mørkets dulmende,
smertefyldte gråd hviler tungt over dem.

Vejret starter, lyn flænger trætoppenes kringlede
snørkler. Stormen pisker græsset levende.
Pludselig, men som ventet, befriende klar kommer den.
Regnen, ja, hvad ellers? Hvor dumt. Selvfølgelig.
Den siler og dør hen. Det høfner. Lettelse.

AFTENSTUND
Den lette regn giver blomsterne klare perler
Skyens matte slør smyger sig gennem dalene
og samles over det åbne vand.
Tågen skjuler snart det ganske fjeld og
blomsterne putter sig i læ på græssets varme dyne.
En ensom fugl sætter sig med sin aftenfisk
på klippens runde kant, sluger den og piber
lidt og flyver så til reden. Når alt så er stille
og tyst og kun bølgen rasler om stenen, så høres
naturens ro som en ren og klarere tone.

FALD NED
Fald ned på jord og drøm ikke længer
al fantasi mig ud af halsen hænger
tilbage, tilbage til der hvor folk sig mænger
blot for at få et par humlestænger.

TAL / TÆNK
Somme taler for meget
andre siger ingenting.
Somme taler før de tænker
andre tænker kun.
Hvad er bedst?

ARBEJDSLØS
Victor kom gående ned ad gaden
han kikkede på butikker
Victor er nydelig på facaden,
men han er arbejdsløs og det stikker.

RÆS
Alle ved det ikke er godt,
men de er med alligevel.
Den dumme drilles
de kloge hyldes.
Nogle har nathue på og er sløve,
andre har bare bind for øjnene.
Få er de med skarpe briller
og lutter ører, som med den
kyniske følsomhed overvejer
situationen og fører den i sin retning.

Sammen udgør de den håbløst opgivne
samling hoveder som tror, at de har
livets mening.

I virkeligheden
er vi alle fortabte, men virkelige nok.
De små vanvittigheder klær os godt.
Vi er vist og skal være tilfredse.

AT KUNNE ELLER IKKE KUNNE…
Skal vi kunne?
Hvorfor skal vi kunne?
Er vi ikke dyr som lever i en verden
opfostret, udviklet, opfundet af dyr?
Skal vi kunne?
Skal vi kunne forstå, uforståelige, men dog gyldige ting?
De er jo skabt af dyr selv.
O ve, O akvavit vi kan, vi vil, vi må.
Men har vi den nødvendige drift som vil få os
til at forstå, at vi skal kunne?…

OPFORDRING
Hvi besudler du min nye kærlighed,
bliv mig dog fra livet med din onde magt.
Støvet hvirvles op for aldrig at lægge sig igen.
Det er hårdt, men alting ender med at måtte siges.
I, I hyklere, flosklernes uhyggelige betvingere.
I kommer en dag at vide hvor falske I er.
Bryd op og fortæl nu i stedet falske løgne.
Kom ud af flammernes røde skær og hør,
hør om de evige søde lyster.
Læg de pæne masker og vis jeres åbne sigter frem.

PARASYMPATI MOD SYMPATI
Dunk, Dunk, Dunk, Dunk, Dunk, Dunk
Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiing. Riiiiiiiiiiiiiiiiiiiing.
DUNK, DUNK, DUNK, DUNK, DUNK, DUNK
dunk, dunk, dunk, dunk, dunk, dunk.
Dryp—————- Dryp———————
Dryp—————- Dryp———————
drvp —- — — —- drvp — —- —
dryp. dunk.dryp. dunk. dryp. dunk.
drøb. drunk.drøbk. durnk. drøb. osv.osv.

HOVEDBANEGÅRDEN
Hovedbanegården og især den del der ikke har med selve
togtrafikken at gøre, det være butikker, politistationen,
toiletter, telefoner, bokse og meget andet er et usselt sted.
Der er befængt af menneskeligt utøj.
Byvagabonden der med sin blårøde næse sidder og sover
på gelænderet, trykket tæt op ad udluftningsventilen
fra DSB-kontoret. Hans frakke minder om en mekanikers pudseklud
og hans gummistøvler er slidt så man kan se lærredet.
Den tynde slaskede narkoman ligner med sit pjuskede hår
en sulten anskudt grib uden fjerpragt. De arbejdsløse sjosker
rundt i en ølfjernhed. Ofte ser man skægstubbe.

Alt er i jernstøvsstemning
fugtig og klam luft siver frem
man føler sig som en fremling
og ønsker kun at komme hjem.

TING
Mange mennesker er et produkt af hvordan andre
mennesker og moralen siger og synes.

Administrationen er kogleskør.

Hvor der er mennesker er der kapitalister.

Hvor skinbarligt falske er alle de
dogmatiske floskler man bruger.

ET DIGT
At gå på Ahm’s kursus
er et.
At gå på kursus
noget andet.

Jeg mener, at man kan se forskel på folk, altså se på dem
fra hvilket miljø de kommer, ikke kun på tøjet, men også
på holdning, gang, småbevægelser, frisure og ansigtstræk.
Det er helt klart at dette ikke gælder generelt, men i
overbliksbilleder kan man fornemme det.

TORTUR
Tavshed tortur
skingre skrig
Tavshed, – mur
BRAGEN. Forstummet tavshed
Uendelig tavshed.

MATEMATIK
517 og starten er gået
man kaster sig ud i vilde mængder
og bakser rundt med tabeller og tal.
Middelsummernes endeløse tilnærmelser
til det sande midtpunkt er selve den
æggende vellysts søster.
Integralets slange lokker listigt alle
ud i funktionernes lianefyldte sumpe.
Pludselig standses man af konvekse figurer
som binder kvadrstrødderne fast om én.
Kan man reddes af de tryllebundne
sætninger eller af formlernes bagvendte lokig.
Ja, de om natten på et ben fremsagte ord,
kommer altid en til hjælp med de opgivendes
kvalfyldte skrig. 1976

DEN DØDE
I solstrålen gennem den lille,
matte rude ses støvet stå så stille.
Urets sagte tikken takken
bliver sammen med den ensomme
flues afbrudt, fortsatte summen
til en tysthedens ode.

I det meget fjerne høres en højtonet klokke.

I solstrålen står støvet så stille.

En vogn høres i det fjerne
komme nærmere og nærmere,
sløvt på en varm og sprukken landevej.

Dagen efter er den døde begravet.

FORÅRSSØVN
Solen står så højt som den kan komme.
Middagssøvnsstilheden lægger sig let og hvilende
om den hvide dørkarm med døren på klem.
Stilhedens dybe kontraster betragter åndeløst sig selv.
Den tynde lette vind føles som spindelvæv på mine arme,
dirren, afslappet og dvaskt stående ved sprækken
betragtende børnenes pludrende leg.

Trubadurens pause, urolighedernes totale endeligt toner frem
sandet i glasset bliver tykt og trægt.
Træernes blade – stille – stille – stille – –
Den blide lydløse dønning – – – sagte vuggen omkring de
tavse sten – – – stille bløde bølge – sssssyyysssss.

Vi sover ud nu, vi svæver af sted rundt og op i
de store skyers skærmende dyne.
Vi savner ingen, vi ser ingen.
Vi bare glider langsomt væk på intet, ud i intet.

I det fjerne og utydelige forsvinder alt
i en sløret virkelighed.

KUN OS
Du kan ikke narre mig
du var nødt til at samle dit ansigt.
Din seng er tom og du føler
at du vil dø før jeg bliver gammel.
Alt er fjernt, kun den kolde gysen smages.
Til tider bevæges verden kun rundt i
et hjørne af urets mindste tiktaktap
og ånden smages af sig selv som en
skruptudses slibrige æggekage.
Du prøver at komme igennem
uden at bryde noget ned som
er spredt så godt rundt om mig.
Læg øret til alle skinner og hør roligt
på at den store helvedesmaskine kommer.
Den dundrer, hamrer, klaprer, den braser
brumlende brutalt ud af den måbende
hobs mund.
Småbørn flænses og lemmer
sprøjtes ud i enkers vanrykte sind.

Du må være det hele nær,
Du må vide at det sker.
Du må vise dig selv at du ved.
Erkend at du selv kun er og
at jeg bare er lige så meget.

VORES SKIB
Vildskabens buldrende søer
kaster sig over skibet.
Hvirvelvindens skingre hvæs
flår som en pisk besætningens kroppe.
Bølgerne går højt og let.
Bølgerne går lavt og tungt.
Sejladsen er hård,
men oftest dog klarer skibet skærenes skarpe kanter.
Skibet ved siden af dit, –
hugger sig gennembølgerne,
af sted med en lods foran.
Man prøver at hjælpe, men måske er det for slidt
og synker ynkeligt ned med sorg og frygt,
rammer det hårde sand og finder der sin havn.
Ingen husker andet end dunkeltden havn vi started fra.
Ingen ved andet om den sidste havn end hvad de tror.
Af kompasserne vælges forskellige kurser,
nogle sejler lige ud, sådan,
andre skråt mod sidste havn.

FØLG MED
Solen bryder frem som gemt til os
fra svundne dunkle tider.
Vi springer ud og ser på skyens raske flugt.
Livlig snak og munter tale og folkenes
friske spurte på nysmurte cykler.
Nye skud i grønne kviste sparker til og kommer ud.
En vinter gik og våren kom tidligt.
Kom med til havet og indånd den friske klare luft.
Følg træernes svajende grene og flyv med fuglen
mod de store enge. Naturen fløjter
og hilser med lyst de unge og dejlige liv.
Kom med, kom ud og lev et liv.

SMÅ RIM
At fødes tager tid.
At opvokse tager tid.
At leve tager tid
At ældes tager tid.
At dø – – -,..

Vi vil ta’ fusen
på år 2000.
Stryge det flot
af kalenderen blot.

Rammens funktion er
at skærme og fremhæve
det essentielle for den
omkringliggende verden.

VI FLYGTER
Flugtens evindelige angst
de mættede kræfters nedbrudte råhed.
Den spirende isblomst’s grænseløse struktur.
Stier gøres, stier følges.
Grene pisker ansigtet rødt
Åndeløs, – jagtet, – fare, – VÆK
Forfølgernes unyttige mål gør dem svagere;
de udnytter urimelighedens bestialske argumenter.
Det er din chance.
Skove, krat, marker og byer, veje og have og skove igen.
Evig på flugt. Ingen skærmer mod forfølgernes slag.
Kun den evige flugt.

ØL
Øl er godt
Øl er sundt
Øl er dejlig mad
Køb tre æsker og drik deraf 2
så kan du trygt gå til ro.

TID
Tid
Tider
Tiden
Tid er penge
Tider kommer
Tiden går

Tiden går
Tider gik
Tiden løber
Tiden vil altid gå.

BØRNERIM
FLIM FLAM ABRAHAM
Film flam Abraham.

Flim flam Abraham.
Pigen går i engen.
Tror hun der vil finde ham,
at lege med i sengen.

Bik bak Buller
Pigen hun vil bolle.
Hun vil ha’ den brede skulder,
men kan få den kolde.

Tik Tak Træsko.
Du får bare ingen ham.
Ønsk du dig en dildo,
Indtil du får ram.

Mærlin Monro var en værre so
hun ødelagde altid sine gode sko
men hun var ligeglad og lo
for hun ku’ jo bare gå hen og bo
hvor ingen andre går rundt i sko.

ER DU EN
Er du en?
Er du en som er en stærk pige?
Er du en som er en stærk dreng?
Er du en som er en selvstændig én?
Er du en som er kræsen?
Er du en som arbejder bedst alene?
Er du en som elsker at være alene?
Er du en som bare klarer dig?
Er du en som er single?
Er du en som står alene?
Er du en som – ?
Er du en som – ?
Er du en som er ensom?
Er du en som er en som er en som er ensom er ensom er ensom?

RYG EN SMØG
Ryg en smøg og tænk aahaa!
Ryg en smøg og tænk på 600,- kr. pr. md.
Ryg en smøg og tænk på lungekræft.
Ryg en smøg og tænk på terminen
Ryg en smøg og tænk på kondien.
Ryg en smøg og tænk på din gamle frakke.
Ryg en smøg og tænk/se på hendes sko.
Ryg en smøg og tænk på penge.
Ryg en smøg og få ”de små” til at holde op.
Ryg en smøg og fundér, bare lidt.

Det var ti smøger.
Skal vi så holde op! 01.02.1980

EN FÆLLES SAG
Hun sidder der og venter
på at han skal komme hjem
hun ka’ få lov at vente længe
for han er alles ven.

Det er lønningsdag i dag
og for øllet har de smag
alle skal gi’ en omgang
øl er en fælles sag.

Maden den bli’r varmet
et par gange eller mer’.
Hun ved at han vil komme hjem
når han får trang til freden der.

Det er lønningsdag i dag
og for øllet har de smag
alle skal gi’ en omgang
øl er en fælles sag.

I STUEN
Sidder i en stille stue
ser på regnens sølvgrå silen
har lyst til at skrive om
rare stemningsbilleder,
men sidder selv i et.

MOD VINTERTIDE
Træets blad bliver gult
jorden føles tung og klam
fuglens fløjt fra tagets skæg
får en mørkere efterklang

Når denne tid af året kommer
og regnen siler, fugter, væder
og alting bliver bart og gråt
så føles det som om naturen græder.

Stormen rusker i din frakke
og du føler det er rart
med en ulden kæmpehue.
Nu kommer sneen snart.

TANKETÆNKER
Hvor er mine drømmes kilde?
Hvornår får min tanke den dulmende salige ro?
Tankens flugt til evig tid magter ingen at stoppe.
Tanken springer altid viden om, at styre den er ofte svært.
Man kan tænke tanker lige som man vil.
Men til gengæld kræver tanken selv en del af det spil.
Så somme tider tænker tanken som den vil og det er altid farligt
for dem der lever, for dem der elsker og for dem der hader.

OM AT VÆLGE
Vor frihed begrænses ikke af tankens flygtige, frie spil
Digteren, kunstneren gør hvad han vil.
Hver dag er dog alligevel fyldt med timer
hvor mangen en borger god, er sur og går med tvære miner.

Det skyldes at livet ofte er svært selv om man følger de regler der er lært.
For ofte må man vælge om man skal købe eller sælge.
Valget er hårdt. Vi kommer ofte til kort,
når vi skal vælge mellem skidt og lort.

NÅR MAN ER ALENE
Når man er alene kan man bedre føle regn
Når man er alene kan man bedre høre radio
Når man er alene smager te af te.
Når man er to vil man hellere ha’ sol.
Når man er to ka’ man lisså godt slukke.
Når man er to gør det ikke noget hvis koppen smager lidt af sæbe.